Forkortelser på internettet


8. marts 2006, Af Magnus Högfeldt

Verden er fuld af forkortelser, og de fleste mennesker kender langt fra alle. Gør dine brugere og dig selv en tjeneste, og forklar dem hvad forkortelserne betyder.

I en artikel om f.eks. internet, kan det være svært at komme uden om forkortelser. Men man kan ikke forvente at alle ved hvad de betyder.

Skriv derfor altid hele ordet, første gang det omtales; F.eks. i en artikel om Dansk InternetForum (DIFO). På den måde ved læseren nu, at i resten af artiklen omtales Dansk InternetForum som DIFO.

HTML har et indbygget hjælpeværktøj

Da man ikke kan regne med, at en internetbruger læser en artikel fra start til slut, men istedet scanner teksten, er det ikke nok kun at omtale forkortelsens betydning aller øverst.

I HTML-sproget findes en indbygget hjælp: Tag’et <acronym title=”Dansk InternetForum”>DIFO</acronym> fortæller læserens browser, at DIFO er en forkortelse. Holder brugeren musen over ordet, vises dets egentlige betydning som et tooltip. Forkortelsen bør også styles, så brugeren kan se at det har en funktion, men ikke er et link (Ofte gjort med stiplet understregning og cursoren Help)

<style type="text/css">
   <!--
        acronym {
             border-bottom: 1px dashed blue;
             cursor:help;
        }
     -->
   </style>