Skriv tekster til internettet
2. juni 2006, Af Magnus Högfeldt
Tekster på internettet er skrevet på en anden måde end tekster til f.eks. trykte medier. Det er svært at læse tekster på en skærm, og indholdet skal derfor være let læseligt og let tilgængeligt. Og så er der jo dét der med søgemaskiner...
Skriftsprog, talesprog og skærmsprog er vidt forskellige ting. Vores skrift- og talesprog har udviklet sig igennem mange generationer, og udvikler sig stadig hver dag.
Skærmsprog har eksisteret i relativt få år, og derfor har de færreste fået det ”ind under huden”. Vi lærer ikke om det i folkeskolen, og kun hvis man vælger en helt bestemt uddannelsesretning, kan man støde ind i decideret undervisning i ”websprog”.
Det er ikke alt indhold som er egnet til brug på internettet. Meget lineære tekster, som f.eks. en roman er upraktiske på internettet. En del undervisningsmateriale egner sig heller ikke i sin trykte form. Derfor skal materialet omhyggeligt udvælges, og en del skrives helt om.
Skærmsprog er en blanding af skrift- og talesprog
De fleste større informationssamlinger på internettet består af materiale konverteret fra tryk. Derfor kan det være svært at forstå, hvad f.eks. Told og Skat skriver på deres hjemmeside – Teksterne er taget direkte fra brochurer og bøger, og slet ikke beregnet til internettet.
Skrift på internettet skal være uformelt, personligt og vedkommende. Det skal henvende sig til alle læsere, og ikke kun fagfolk og jurister. Teksterne skal være renset for papirord, som kun har til formål at lyde formelle.
Tænk på det sprog du bruger, når du skriver en email – Det er meget anderledes, end hvis du skulle sende samme budskab i et brev. På samme måde skal teksten på en hjemmeside være en anden end i f.eks. en brochure.
Teknikker til at finde de rigtige ord
Det er ikke altid lige nemt at finde de rigtige ord. De skal være direkte, uformelle og ukringlede. Specielt hvis teksten skal forklare læseren noget teknisk indviklet, har skribenter en tilbøjelighed til enten at skrive alt for meget, eller udelukke vigtige punkter.
Et godt værktøj er en båndoptager/minidisc. Find 4-5 personer i tekstens målgruppe, og forklar tekstens indhold for personen. Bed derefter personerne om at stille spørgsmål til det du har fortalt. På den måde finder du ud af, om du har udelukket punkter, som er væsentlige for at udenforstående personer forstår indholdet.
Du kan sidenhen høre, hvilke sætninger som virkede, og hvilke som var for indviklede. Brug båndet når du skriver teksten - Læs den igennem og se, om du fik besvaret spørgsmålene som personerne fra målgruppen stillede.
Informationsenheder – Opdel din tekst i bidder
Et forståeligt sprog er ikke nok. Støder brugeren på en klump tekst, som fylder hele siden, står de fleste af. I en bog kan en hel sides massiv tekst afhælpes med to-tre liniemellemrum. Det giver læseren en mulighed for at slappe af i øjnene, inden han går videre med næste afsnit.
Når man læser tekster på en skærm, går man ikke helt så metodisk til værk som i en bog. Eyetracking-undersøgelser viser, at brugerens øjne ”scanner” siden igennem for at finde noget interessant. Derfor kan man ikke regne med, at læseren starter fra oven og læser ned – Man må sørge for, at læseren får mening ud af teksten, selvom han starter i midten.
Del teksten op i små afsnit, med maksimalt 6-8 linier hver. Disse afsnit skal give mening, selvom man ikke har læst det foregående (være selvforklarende) - Man må altså ikke referere til noget, som har stået i et foregående afsnit. Disse afsnits mest vigtige informationer skal stå i første og sidste linie, da dem gør det lettere for læseren at ”scanne”.
Afsnittene deles op i grupper af 3-5, og hver af disse grupper gives en beskrivende overskrift. På den måde kan brugeren let finde frem til det, som er interessant for ham – Uden at skulle læse resten af teksten.
Tænk over hver eneste sætning – og søgemaskinerne
Overvej nøje hver eneste sætnings struktur. Den skal være kort, præcis og uformel. Sætningerne skal hver især indholde en information, og ikke bare være fyld. Den vigtigste information skal stå først – sætningen skal altså have forvægt. Informationerne skal serveres i en let tone, og gerne med ord fra talesproget; ”kort sagt”, ”det vil sige” m.v.
Tænk altid på, at du skriver til et medie som alle har adgang til. Fagblade og tidsskrifter læses ofte kun af meget interesserede personer, men en internettekst kan ses af alle – oftes uden at brugeren egentlige ved, hvor han er havnet. Man kan altså ikke benytte indforståede vendinger, og tekniske forkortelser skal forklares.
Det er ikke altid nok at gøre teksten let læselig for dine brugere. I mange situationer må man også tage højde for, at folk via en søgemaskine skal kunne finde frem til materialet. Derfor skal teksten også være søgemaskineegnet, og optimeret til ét eller flere søgeord.
Guid brugeren, det betaler sig i sidste ende
Internettet giver store muligheder for at vise brugeren relevant indhold fra andre sider. I din tekst kan du linke til relevante artikler – dine egne eller andres- og derved lade brugeren vælge, hvilke emner, han vil fordybe sig i. Forsøg ikke på at fastholde brugeren på din side, ved at åbne nye sider i frames eller nye vinduer.
Brugeren vil vende tilbage til din side, hvis han oplever at din side indholder gode informationer og links til videre fordybelse – og at du ikke desperat prøver at holde ham fast via diverse krumspring. Han vil måske endda henvise venner og kollegaer til din side.